Den Regionale Ølpris 2018 er uddelt

... og den gik til Ølværket

Begrundelsen for dette er at det lille bryggeri, som drives at 3 glade ølentusister, har formået at komme på landkortet ikke mindst med deres ”white label” serie, som er serie hvor de eksperimenter med forskellige øltyper / ingredienser hvormed de kan få folks bedømmelse af hvilke øl der fremadrettet skal brygges.

De 3 bryggere overtog bryggeriet fra det tidligere Esebryg, og har efter en masse hårdt arbejde sørget for at Esbjerg atter har ”eget” bryggeri, og det mener Regionen også at de skal belønnes for med Den Regionale Ølpris.

Ølværket er et forholdsvis nyt bryggeri, det blev etableret i 2013, og måtte sande at ”Al begyndelse er svær”, så i begyndelsen havde de lidt problemer med deres flaskeøl (øllet ville meget gerne ud), men det har de efterhånden fået styr på, så deres øl nu er ok kvalitetsmæssigt.

Deres design af etiketter er noget som de går meget op i, således at etiketter afspejler det produkt som de sælger i de lokale butikker.

Pt har de brygget en hel serie af jubilæumsøl i forbindelse med Esbjerg Havn og Bys 150års jubilæum, og er derfor kun tilgængelige i år. Disse øl kan købes ifbm. Esbjerg bys 150 års jubilæum.

De har også lavet øl til andre specielle lejligheder, de har blandt andet brygget en speciel øl til Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg. Samt en øl, hvor en del af salgsprisen går til beskyttelsen af den hvidbrystede præstekrave (Alexandrinus på latin).

Bryggerne tager også ud og holder foredrag omkring det gode øl, samt holder ølsmagninger på bryggeriet, og deltager ved diverse messer og udstillinger for at repræsentere det gode øl.

Ølværket har desuden vundet ”Årets Emil” som er en konkurrence som afholdes en gang om året i Ribe, hvor lokale bryggerier konkurrerer om hvem der har lavet den bedste juleøl.

Det er begrundelsen for at vi i Region Vadehavet anbefaler at Ølværket skal modtage Den Regionale Ølpris 2018

Højt Skum
Region Vadehavet